Dansk Folkeparti vil svække naturbeskyttelsen
I mere end 80 år har Danmarks Naturfredningsforening haft mulighed for at beskytte naturen ved at foreslå fredninger. Det skal nu være slut, hvis det står til Dansk Folkeparti.
I mere end 80 år har Danmarks Naturfredningsforening haft en lovsikret mulighed for at beskytte naturen ved at foreslå fredninger. Nu vil Dansk Folkeparti fratage foreningen retten til selvstændigt at foreslå fredninger. Hvis Dansk Folkeparti får deres krav igennem, vil det fremover kun være sammen med kommuner eller staten, at Danmarks Naturfredningsforening kan foreslå at frede naturen. Konkret vil det medføre en alvorlig svækkelse af naturbeskyttelsen i Danmark, fordi mange fredninger ikke vil blive rejst.
Presset på naturen og landskabet er større end nogensinde før. Det er vores fællesarv i Danmark, der er i fare. Først var politikerne ude efter kysterne, så blev skovene truet, og nu er turen kommet til fredningerne.
Fredninger beskytter varigt vores vigtigste naturrigdomme, Harlevfredningen mellem Skanderborg og Århus, vores skønne uforstyrrede landskaber, Lindetområdet ved Ravnsby bakker, vores helt unikke naturperler og nationalt værdifulde lokaliteter, Stevns klint, og kulturarven i jorden. Fredninger er også med til at sikre os muligheden for at færdes i det åbne land ad stier og markveje.
Uden en fredning var Skagen Gren formentlig fyldt med sommerhuse, Vestamager truet af en større bebygget Ørestad, Råbjerg Mile tilplantet for at standse sandvandringen, og Københavns Parker havde ikke haft den udstrækning, de har, hvis ikke Danmarks Naturfredningsforening i 1958 havde taget initiativ til, at de blev fredet. Desuden ville mange heder være opdyrket, skove fældet, strande bebygget og skønne landskaber fragmenteret.
Danmarks Naturfredningsforening er en medlemsfinansieret organisation uafhængig af privatøkonomiske og politiske interesser. Vores hovedformål er at beskytte naturen. Kommunerne og staten skal tage flere politiske hensyn end hensynet til naturen, og derfor er det ikke givet, at de ønsker at være med til at frede.
Danmarks Naturfredningsforening står alene bag syv ud af ti af de fredninger, der rejses.
Hvis vi fortsat skal beskytte naturen i Danmark, skal vi fortsat selvstændigt kunne rejse fredningssager uafhængigt og frit.
Hvis Danmarks Naturfredningsforening ikke længere kan foreslå nye fredningssager, kan vi sandsynligvis forvente et dramatisk fald i antallet af nye fredninger.
Du kan være med i kampen for at beskytte vores unikke natur, landskaber og kulturarv.
Hvis du skriver under, så hjælper du med at sende et klart signal til politikerne om, at vi er mange, der står sammen om at beskytte den danske natur.
I 1937 gav den socialdemokratisk landsfader og naturven, Thorvald Stauning, civilsamfundsorganisationer retten til at foreslå et naturområde fredet. Naturen og almenvellets interesser skulle tilgodeses, så kommuner, stat og lodsejeres kortsigtede interesser ikke alene skulle afgøre beskyttelsen af naturen. Skagens Gren, Møns Klint, Mols Bjerge, Råbjerg Mile og Himmelbjerget er blandt de fire tusind fredninger, som er gennemført.
I hele landet findes unik og fantastisk fredet natur og landskaber. Her kan du se nogle af de fredninger, hvor Danmarks Naturfredningsforening har rejst sagen om fredning alene - uden kommune eller stat.
Brorfelde Observatoriebakke blev fredet i 2013. Brorfelde er enestående. Det er et af de mørkeste steder i Danmark, og det eneste sted, hvor nattemørket er fredet. Området har tidligere lagt grund til et astronomisk observatorium for rumforskningen i Danmark.
Skagen Gren blev fredet i 1940. Grenen er Danmarks nordligste punkt og er samtidig et unikt naturfænomen, fordi to have mødes her, nemlig Kattegat og Skagerrak. I området lever også sjældne arter af orkideer og planten øjentrøst. Uden en fredning ville Skagen Gren sandsynligvis være tæt bebygget med sommerhuse, og den almindelige danskers adgang til naturen være begrænset.
Hundevængsgård, som er en del af Østmønfredningen, blev fredet i 2013 på initiativ af Danmarks Naturfredningsforening. Denne fredning har til formål at beskytte kalkoverdrevet, så det ikke opdyrkes. Uden fredning ville Møns Klints smukke hvide klinter efter al sandsynlighed være blevet brugt til byggematerialer, ligesom det er sket mange andre steder, hvor kalken har ligget frit tilgængeligt og let at udnytte.
Ejby Ådal blev fredet i 1996 på initiativ af Danmarks Naturfredningsforening. Ejby Ådal er et markant istidslandskab med en tårnhøj artsrigdom, der blandt andet omfatter både engkappelejer, maj-gøgeurt og mange andre sjældne arter. Formålet med fredningen er at beskytte de markante kystskrænter nord for Ejby og selve den smukke ådal samt sikre naturpleje via græsning, så landskabet ikke gror til i krat. Uden fredning var Ejby Ådal sandsynligvis groet til i tæt krat og den værdifulde flora og fauna forsvundet.
Naturen er under hårdt politisk pres og har brug for al den hjælp, den kan få. Danmarks Naturfredningsforening beskytter naturen og arbejder for at skabe mere af den. Som medlem af foreningen er du med til at forsvare naturen.